Viden ermagt, viden er samfundets grundsten, viden er vejen til udvikling, viden er det der adskiller mennesket fra dyret. Og sådan kunne man jo blive ved. Viden er vigtigt, og her på vidsteDuDet, skal vi bestemt ikke underkende vigtigheden af viden.
Men hvad er viden? Sådan helt konkret. Kan man putte viden i skuffen? Kan man tage sin viden med på ferie? Kan man give viden videre til andre? Kan man spise viden? Umidelbart kunne man jo svare ja til alle spørgsmålene. Nhå, måske ikke lige det med at spise viden, men ellers. For viden kan gemmes i bøger, viden kan formidles via sprog og viden er altid en del af et menneske.
Men viden er også noget meget ukonkret. For hvem siger at bogen har ret? Hvem siger at al viden kan formidles via sprog? Hvem har egentlig ret?
Er jorden flad eller er jorden rund. Det spørgsmål er altid godt at stille, for det sætter begrebet viden på en hård prøve. Tænk selv lidt over det. Du siger at jorden er rund, men ved du det? Eller er det noget som andre har fortalt, og som du stoler blindt på?
Brug juleferien til at tænke lidt over begrebet viden – Det er meget spændende!